Af: Jesper Bengtson
|
23/05/2024 13:10
Mest læste i dag
Det gik vildt for sig i Nørreskoven, da Vejle Boldklub mandag sikrede sig endnu en sæson i Superligaen.
Holdet, der har været notorisk kendt for at rykke op for at rykke ned, kan for en gangs skyld ånde lettet op efter en sæson i landets bedste række.
Den flotte præstation vækker da også stor glæde hos én af klubbens legendariske figurer, Allan Simonsen.
Det skriver B.T., som har talt med ham.
Allan Simonsen erkender, at sæsonen ikke startede som ønsket, men at truppen formåede at finde sig selv igen:
"Sæsonen startede skidt, og man kunne have forventet, at vi ville tabe modet. Men tværtimod synes jeg spillerne voksede sammen i løbet af sæsonen, og så er sæsonen jo sluttet fantastisk," siger Allan Simonsen til B.T.
Ikke nok med at Vejle Boldklub har sikret sig endnu en Superliga-sæson, så er der faktisk også mulighed for, at de i sidste runde kan kvalificere sig til europæisk fodbold.
Det kræver 'bare', at Vejle slår Randers i sidste runde, samtidig med at OB tager point fra Viborg.
Allan Simonsen lægger ikke skjul på, at det ville have enorm betydning, hvis ønskescenariet blev en realitet:
"Det ville betyde alverden - ikke kun økonomisk - men også for den stolthed, som er Vejle Boldklub", siger den tidligere fodboldspiller og påpeger, at alt kan ske i fodbold.
Allan Simonsen, der havde en stor aktie i Vejle Boldklubs seneste mesterskab i 1984, fortsætter med at støtte sin barndomsklub.
Selvom han stoppede som spiller i 1989 og nu er 71 år gammel, er han stadig en fast tilskuer til alle hjemmekampe.
Fodbold
Tennis