Argentinsk stjerne får vild tatovering efter VM-triumf
Af: Nicolai Busekist
|
26/12/2022 11:58
Mest læste i dag
Den argentinske stjerne har fået en stor tatovering på sit ene lår, som til evig tid skal minde ham om årets VM-triumf.
Der vil næppe være en eneste argentinsk spil, som i år var med til at vinde VM i Qatar, der nogensinde kommer til at glemme den store triumf.
Alligevel har kantspilleren Angel Di Maria gjort en ekstra indsats for at sikre, at det ikke kommer til at ske.
Det har han gjort, ved at få tatoveret et stort VM-trofæ på sit højre lår. Dermed vil han altid kunne minde sig selv om triumfen, når han kigger på sit ene lår.
Den argentinske stjerne, der til dagligt spiller i Juventus i Italien, spillede en stor rolle i, at Argentina kunne løfte VM-trofæet.
Blandt andet var det ham, der scorede målet til 2-0 i finalen mod Frankrig, hvor mange troede, at kampen var lukket. Det var dog ikke tilfældet, da Kylian Mbappé scorede to mål, som sendte dem videre til forlænget spilletid.
Der var en smule tvivl om, hvorvidt den argentinske stjerne ville blive klar til finalen under VM.
LÆS OGSÅ: Golflegende sagsøger søn og barnebarn
Det skyldes, at den 34-årige kantspiller blev ramt af mindre skadesproblemer under slutrunden. Som et resultat af dette, var han nødt til at sidde over i semifinalen, hvor Argentina tørnede sammen med Kroatien.