Mest læste i dag
Arsenal er havnet i modvind, efter en video, som klubben selv har delt på de sociale medier, er gået viralt af de helt forkerte årsager.
Da Arsenal søndag spillede mod West Ham, var det en lille pige, der var blevet valgt som mascot, og hun fik derfor lov til at løbe med ind på London Stadium.
"Min datter havde en dejlig tid som maskot for Arsenal. Der var kun et lille vindue til at møde spillerne, og hun nød det meget," har hendes far skrevet efterfølgende på Twitter.
"(Martin, red.) Ødegaard er hendes yndlingsspiller, så det var meget specielt at holde hans hånd på banen."
Men Arsenal er alligevel havnet i modvind, efter klubben har delt en video af, at den lille pige får signeret en trøje af flere spillere fra holdet.
Det hele blev fanget på video af et medlem af personalet uden for omklædningsrummet, hvor hun stod klar med en trøje, der kunne signeret af spillerne, når de kom ud.
Alle spillere stoppede for at sætte en autograf på trøjen, men de fleste af dem sagde ikke et ord til hende. De satte blot en autograf på trøjen og gik videre, hvilket mange har reageret vredt på.
"Skaber minder med vores maskot," har Arsenal skrevet som tekst til videoen, der blev delt på Twitter.
Men flere fans har kommenteret på videoen, og har lagt vægt på, at nærmest ingen af spillerne tog sig tid til at tale lidt med pigen - eller blot anerkende hende.
"Vær sød at sige hej til den stakkels pige," skrev en bruger.
"Se hvor meget hun elsker Martin Ødegaard - et smil og hej fra ham ville have gjort hende år," lød det fra en anden.
"Interaktion med pigen skaber minder - ikke bare at skrive autografer på en trøje," skrev en tredje.
"Ikke en eneste spiller, der har lyst til at sige hej til hende?" fortsatte en fjerde.
"Se, hvor meget håb og tilbedelse hun har i sit ansigt, og hvor meget bare et smil, nik og/eller hej ville have gjort for hendes dag," skrev en femte.