Arsene Wenger anklager stjernespiller for snyd

Af: Nicolai Busekist

|

09/03/2022 12:35

Mest læste i dag

Den tidligere Arsenal-træner anklager stjernen for snyd, efter hans modstander fik et rødt kort. 

Arsene Wenger hævder, at Fabinho snød, efter at Alexis Sanchez blev udvist for en kontroversiel tackling på brasilianeren 

Det røde kort kom på det værst tænkelige tidspunkt for gæsterne, da det skete øjeblikke efter Lautaro Martinez' 1-0-scoring, og ødelagde ethvert momentum for Inter.

Men der var masser af kontroverser omkring Sanchez' røde kort, da chileneren tydeligvis fik kontakt med bolden først inden han ramte Fabinho.

Og Wenger, Sanchez' tidligere træner i Arsenal, mener nu, at Fabinho snød i forbindelse med tackling, da han hurtigt var nede og ligge på jorden, for at påvirke dommeren: 

"Han gik over grænsen mellem at snyde og være klog. Fabinho snød ved denne tackling, da han gjorde mere ud af det. Måske havde han smerter, og han blev også rørt af Sanchez efter han fik bolden. Så man kan ikke sige, at det var fuldstændig falsk, men måske kunne han have rejst sig hurtigere," sagde Wenger efter kampen ifølge The Mirror

Den tidligere Manchester United-forsvarer Rio Ferdinand giver også Wenger ret i, at det andet gule kort, der udløste en udvisning var for hårdt dømt: 

"Jeg synes stadig, at det er hårdt at give et gult kort. Det er et frispark i dagens fodbold, ​​men jeg synes, det er hårdt at give et gult kort."

Inter endte med at ryge ud af Champions League efter 1-0-sejren, da Liverpool vandt første opgør med 2-0.