Kylian Mbappé har været rygtet væk fra Paris Saint-Germain denne sommer, og mindst én storklub har endnu ikke opgivet jagten.
Der bliver fortsat spekuleret meget i Kylian Mbappés fremtid. Sandsynligvis vil dette ikke ændre sig, før denne sommers transfervindue lukker i.
Den franske kantspiller har understreget overfor Paris Saint-Germain, at han nægter at underskrive en kontraktforlængelse. Derfor kan han forlade klubben på en fri transfer næste år.
Dette har skabt vrede i den franske klub, da han angiveligt havde lovet, at han ikke ville forlade klubben på en fri transfer. Dette resulterede i, at han blev ekskluderet for truppen, men han er nu tilbage.
Alligevel bliver der spekuleret i, at han kan være på vej væk denne sommer. Skulle det blive en realitet, er der sandsynligvis kun én klub, der kan overtale ham.
Denne klub er Real Madrid, og ifølge The Sun er denne klub i gang med at forberede et bud på kantspilleren. Efter sigende skulle de være villige til at betale 103 millioner pund (ca. 900 millioner kroner) for ham denne sommer.
Hvis et sådant skifte skal blive en realitet, forudsætter det naturligvis, at PSG er åbne for at sælge til denne pris.
Ydermere kræver det også, at den spansk klub kan nå til enighed med Mbappé. Ganske vist er han interesseret i et skifte til klubben, men et skifte på en fri transfer giver ham helt andre forhandlingsmuligheder.
Sandsynligvis vil han kræve en stor ansættelsesbonus i forbindelse med sit skifte, hvilket vil være lettere, hvis han kan skifte på en fri transfer.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at et skifte er udelukket denne sommer. Tværtimod er der fortsat en chance for, at det kan blive en realitet, da Real Madrid har brug for offensive forstærkninger.
Ligeledes er PSG sandsynligvis villige til at forhandle, da de ved, at de risikerer at miste ham gratis næste år. Vil de gerne undgå dette, er de derfor nødt til at sælge ham i år.
Netop dette er også med til at gøre, at der med stor sandsynlighed vil blive spekuleret i hans fremtid helt frem til, at transfervinduet bliver lukket for denne gang.