Cristiano Ronaldos kæreste, Georgina Rodriguez, har afvist de seneste rygter om, at den portugisiske stjerne har 'fået nok' af hende.
I de seneste dage har der været rygter om, at Cristiano Ronaldo skulle have 'fået nok' af sin kæreste, Georgina Rodriguez.
Nu har hun dog afvist, at der skulle være hold i disse rygter, der opstod i kølvandet på, at de blev spottet i et stort skænderi, da de var på vej om bord på et fly.
Faktisk har der været spekuleret i, at der skulle være knas i forholdet, siden den store stjerne forlod Manchester United til fordel for Al-Nassr i Saudi-Arabien.
På det seneste har disse rygter taget til, og flere portugisiske medier har i de seneste dage skrevet, at parret skulle være tæt på at gå fra hinanden, fordi Ronaldo ganske enkelt 'har fået nok af hende'.
Det skriver The Sun.
Nu har den 29-årige influencer taget til genmæle, hvilket hun har gjort ved at dele et billede af en nattehimmel med tekst fra sangen 'If I Die' af Romeo Santos.
"De misundelige opfinder rygter, sladderen spredes, og idioten tror på det," skrev hun i sit opslag.
Rygterne om deres forhold har fået yderligere ben at gå på, efter udtalelser fra Leo Caeiro, der en ven af Ronaldos mor.
"Jeg har sagt det i flere måneder. De har det ikke godt, og det er sandsynligt de går fra hinanden," sagde han til Noite das Estrelas.
"Sandheden er, at Ronaldo har fået nok af hende. Det er sandheden. Jeg siger hele tiden, at der ikke bliver et bryllup."
Den spanske journalist Daniel Nascimiento, der er med i Georginas Netflix-program, har også langet ud.
"Georgina tilbringe hele dagen i et shoppingcenter i Riyadh, og det er en af grundene til, at Cristiano ikke finder historien sjov," sagde han.
"I serien laver hun ikke andet, end at bruge, bruge og bruge. Og det værste af det hele er, at hun mener, at hun er ligeværdig med Cristiano."
Så mange børn har Cristiano Ronaldo
Cristiano Ronaldos familie er vokset til fem børn i dag. Her kan du læse mere om alle hans børn og deres navne.