Dårlig nyt for United-stjerne kan være godt nyt for Christian Eriksen

Af: Nicolai Busekist

|

25/08/2023 07:11

Mest læste i dag

Christian Eriksen har ikke fået den bedste start på denne sæson, men det kan der nu blive lavet om på.

Erik ten Hag var sidste år meget ivrig efter at hente Christian Eriksen til Manchester United. På trods af dette, er det ikke meget spilletid, den dansk stjerne har fået i starten af denne sæson.

Tværtimod har han været nødt til at affinde sig med, at han har fået en plads på bænken i begge kampe i Premier League.

Det skyldes, at Ten Hag i stedet har gjort brug af Mason Mount, der denne sommer er blevet købt i Chelsea. Men nu ser det ud til, at Eriksen kan se frem til at få mere tilbud.

Mount har nemlig pådraget sig en skade, der gør, at han må sidde ude i det næste stykke tid. Det er naturligvis ikke godt nyt for United, men for Eriksen kan det faktisk vise sig at være positivt.

Hvis Mount ikke er i stand til at spille, er Ten Hag nødt til at finde en anden spiller til at dække ind for ham. Og der er en god chance for, at det ender med at blive den danske landsholdsspiller.

Det er ikke bekræftet af United, men ifølge B.T. har flere britiske medie meldt ud, at Mount vil være ude i op mod seks uger.

Dette kan også være et tegn på, at hans skade er en kende mere alvorlig, end hvad man først antog. Derfor står han ikke blot til at misse tre kampe i Premier League, men også den første kamp i gruppespillet i Champions League.

Mount pådrog sig en skade i Uniteds seneste opgør mod Tottenham, som De Røde Djævle endte med at tabte 2-0 på udebane.

Her blev Eriksen først sendt på banen et stykke inde i anden halvleg, hvorfor det ikke blev til mere end en halv time på banen. Men det kan ændre sig i de næste tre til fire kampe.