Mest læste i dag
Det kan snart være slut for den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel i Nice. Han kan denne sommer blive skubbet ud af den franske klub.
Den franske sportsavis L'Equipe har nedslående nyt til Kasper Schmeichel, da de skriver, at han risikerer at blive skubbet ud af OGC Nice denne sommer.
Ifølge avisen skulle dette skyldes, at hans konkurrent, Marcin Bulka, er tæt på at tage pladsen som førstemålmand. Derudover lyder det, at der ikke er plads til dem begge i truppen i næste sæson.
Den 23-årige polak sad ude i en stor del af sidste sæson, da han var blevet opereret efter en skade i skulderen. Alligevel skulle han være det foretrukne valg til målmandsposten i fremtiden, hvilket kan få betydning for Schmeichel.
Den danske målmand stod ellers mellem stolperne i 46 af Nices 51 kampe i sidste sæson. På trods af dette, er der optræk til forandring i næste sæson.
Schmeichel blev hentet til den franske klub sidste sommer. Dengang blev han hentet i Leicester, som havde været hans hjem og arbejdsgiver i mange år.
Efter skiftet til det sydfranske, havde den danske målmand store problemer med at finde sit niveau. Derfor var der også hurtigt forlydender om, at han kunne blive sendt videre denne sommer.
Selvom han senere formåede at finde sit høje niveau frem, er disse rygter holdt ved. At de har hentet den 34-årige Francesco Farioli skulle angiveligt ikke have gjort hans situation bedre, da han har mere fidus til Bulka.
Da Schmeichel har to år tilbage sin kontrakt, kan det blive svært for Nice at skille sig af med ham. Desuden vil de også være nødt til at finde en klub, der ønsker at købe eller leje ham.
Formår de ikke at gøre dette, vil deres nødløsning angiveligt være at udleje Bulka. De ønsker dog ikke at sælge ham, da de ser ham som fremtidens mand i målet.