Af: Nicolai Busekist
|
07/09/2023 11:33
Mest læste i dag
Portugisiske Cristiano Ronaldo og argentinske Lionel Messi har begge været nævnt som historiens bedste fodboldspillere. Det er en rivalisering og debat, der har kørt i årevis - og den kommer sandsynligvis aldrig til at stoppe.
De to stjerner har domineret fodbold i en periode på omtrent 15 år. I denne periode er det sammenlagt blevet til 79 trofæer og 12 Ballon d'Or-priser. Derudover har de hver især sat et utal af fantastiske rekorder.
Deres rivalisering var på sit højeste, da de begge spillede i La Liga. Ronaldo var stjernen hos Real Madrid og Messi var det samme hos FC Barcelona.
I dag forholder det sig dog anderledes, da de begge har forladt europæisk fodbold. Ronaldo har taget imod et lukrativt tilbud i Saudi-Arabien, mens Messi er rykket til USA for at spille i MLS.
Ifølge Sportbible udtalte Ronaldo sig om deres forhold på et nyligt pressemøde. Her forklarede han, at han betragter deres rivalisering og fejde som værende afsluttet.
Desuden slog han også fast, at man ikke behøver at hade den anden, fordi man godt kan lide den ene.
"Jeg kan ikke se den slags ting. Rivaliseringen er væk," sagde den portugisiske stjerne.
"Det var godt. Fansene kunne lide det. De, der kan lide Cristiano Ronaldo, behøver ikke at hade Messi og omvendt. Vi har gjort det godt, og vi har ændret fodboldhistorien. Vi er respekteret over hele verden. Det er den vigtigste ting."
"Han har fulgt sin vej, og jeg har fulgt min, uanset om jeg spiller uden for Europa."
"Ud fra det, jeg har set, har han gjort det godt, og det har jeg også gjort. Eftermælet lever videre, men jeg kan ikke se rivaliseringen som sådan. Vi delte scene mange gange i 15 år. Jeg siger ikke, at vi er venner. Jeg har aldrig spist middag med ham, men vi er professionelle kolleger, og vi respekterer hinanden."
Fodbold
Tennis