Mest læste i dag
Joachim Andersen er en eftertragtet mand, der er havnet på radaren i flere engelske klubber.
Tottenham har meldt sig ind i kampen om at hente danske Joachim Andersen i Crystal Palace.
Ifølge The Sun er Spurs-træner Ange Postecoglou ivrig efter at hente den danske forsvarer. Han har gjort sig positivt bemærket hos Crystal Palace, og gjorde det også tidligere hos Fulham.
Postecoglou ønsker angiveligt at styrke den defensive del af truppen, og har fået et budget, der gør det muligt.
Tottenham har allerede foretaget flere indkøb denne sommer, hvor de har hentet målmand Guglielmo Vicario, som de betalte 16 millioner pund for. Derudover har de også hentet James Maddison i Leicester.
Israelske Manor Solomon er også ankommet til klubben, men han har været gratis at hente i Shakhtar Donetsk. Ikke nok med det, så har de købt både Dejan Kulusevski og Pedro Porro, som har været udlejet til klubben.
Nu har de efter sigende rettet fokus mod 27-årige Joachim Andersen, som de håber på at kunne lokke til klubben. Det bliver dog næppe billigt, da Palace ifølge The Sun forventes at kræve omkring 50 millioner pund for ham.
Tottenham-ejer Daniel Levy har angiveligt haft et godt øje til den danske landsholdsspiller, siden hans dage i Fulham. Nu er han for alvor klar til at gøre en indsats for at bringe ham til klubben.
Og Palace er potentielt åbne for et salg af den unge forsvarer, da de har brug for at skrabe penge sammen til deres egne indkøb.
Træner Roy Hodgson ønsker at styrke flere dele af truppen, men det kan blive vanskeligt. Klubben har et begrænset budget at gøre godt med, hvorfor de indtil videre kun har hentet Jefferson Lerma på en fri transfer.
Bliver Joachim Andersen solgt, vil det ikke bugner i klubkassen, men det vil give Hodgson og co. mulighed for at foretage en række indkøb.
Joachim Andersen siges at være åben for et skifte til Tottenham, selvom London-klubben ikke har kvalificeret sig til europæisk fodbold i den kommende sæson.
Dog skulle der også være interesse fra Newcastle, hvorfor det kan ende ud i en transferkamp mellem de to engelske klubber.