Erik ten Hag med klar besked til Harry Maguire

Af: Nicolai Busekist

|

19/08/2023 08:33

Mest læste i dag

Manchester United-træner Erik ten Hag er kommet med en klar besked til Harry Maguire.

Maguire har været tæt på et skifte til West Ham denne sommer. Dette skifte er dog endt med at kollapse på grund af hans økonomiske krav.

West Ham havde budt 30 millioner pund, hvilket blev accepteret af United. Men krav fra Maguire fik sat en stopper for skiftet.

Ifølge The Sun gjorde den engelske forsvarer det klart, at han ville have 15 millioner pund af United, hvis han skulle forlade klubben. Årsagen var, at hans løn i West Ham ville blive reduceret fra 190.000 til 120.000 pund.

London-klubben blev frustrerede over at vente på Maguire, og besluttede til sidst at kigge i en anden retning. Blandt andet er de begyndt at kigge på Konstantinos Mavropanos.

Derfor er det sandsynligt, at Maguire fortsat er at finde i United, når transfervinduet lukker. Om han kommer til at få spilletid, er til gengæld en helt anden sag.

United-træner Ten Hag har givet Maguire en klar besked på denne front, da han har understreget, at han er nødt til at have sit niveau.

"Det er op til ham. Han ved, hvad jeg forventer af ham. Jeg har været her i et år nu, og han ved, hvad jeg forventer af en forsvarsspiller," sagde han ifølge The Sun.

"Og han kan gøre det. Jeg har sagt det mange gange før. Han har evnen til at gøre det, så nu skal han vise det."

"Det handler om karakter, og om at blive overbevist om at spille den rolle. Han har alle evnerne til at gøre det, og det er op til ham, når tiden er der."