Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at Erling Haaland er en meget velbetalt herre. Derfor har han også masser penge at bruge på sjov og spas, herunder dyre køretøjer.
Det har nu medført, at han har valgt at investere i en Mercedes-AMG One, som er en helt særlig bil. Han har dog ikke selv købt bilen, men derimod har han købt den sammen med den norske finansmand og bilsamler, Ole Ertvaag.
Derfor kunne det tyde på, at det ikke er planen, at han selv skal køre rundt i den. Derimod er det meget sandsynligt, at den er blevet købt med henblik på investering.
Ifølge Finans.dk har det ikke været billigt for de to nordmænd at få fingrene i den eksklusive bil. Derimod har de været nødt til at betale intet mindre end 23,5 millioner danske kroner for den. Det er dog værd at bemærke, at det er uden afgift.
Bilen er ikke en bil, som alle og enhver kan få fingrene i, da der kun vil blive lavet 275 eksemplarer på verdensplan. Derfor kan Haaland bryste sig af at være medejer af en meget eksklusiv bil, som også skulle være den eneste Norge.
Den vilde Mercedes adskiller sig ikke blot fra andre biler ved at være særdeles dyr. Den har også en acceleration, der sætter de fleste andre biler til vægs, da den går fra 0-200 km/t på kun syv sekunder. Desuden har den en topfart, der lyder på intet mindre end 352 km/t.
Ertvaag er kendt for at være glad for bilen, da han har en af de største samlinger i hele Norge. Han råder over mere end 20 meget sjældne biler, hvorfor den nye Mercedes-AMG One bestemt ikke er den eneste eksklusive bil i hans samling.
Fodbold
Tennis