Fodboldlegende skal giftes - og det er bestemt ikke første gang

Af: Nicolai Busekist

|

13/01/2023 07:55

Mest læste i dag

Den brasilianske legende skal giftes, hvilket han må siges at have prøvet før.

Brasilianske Ronaldo, der er blandt historiens mest anerkendte fodboldspillere, har været på knæ.

Derfor bliver der med al sandsynlighed snart indkaldt til en overdådig bryllupsfest, når han og kæresten Celina Locks skal giftes.

For Ronaldo bliver det ikke en førstegangsoplevelse, når han og Locks skal sige ja foran præsten, da det er femte gang, han skal giftes.

Det er Ronaldos kommende kone, der har afsløret forlovelsen. Det har hun gjort i et opslag, hun har delt på Instagram.

"Ja, jeg vil! Jeg elsker dig for altid, Ronaldo," skriver 32-årige Locks som tekst til sit opslag.

I kommentarsporet var Ronaldo hurtig til at svare, at det var gengældt. Det er derfor tydeligt, at det kommende brudepar ser frem til den store dag, hvor de officielt skal vies.

Ronaldo, hvis borgerlige navn er Ronaldo Luís Nazario de Lima, er i dag 46 år. Der er derfor 14 års aldersforskel på ham og hans kommende kone.

I løbet af sin karriere nåede han at sætte et hav af rekorder. Blandt andet kan han bryste sig af at være den mest scorende VM-spiller for det brasiliansk landshold.

Ikke nok med det, så kan han også bryste sig af at have været kåret som verdens bedste fodboldspiller - og det er han endda ikke kun blevet én, men to gange.

I løbet af hans karriere nåede han også at spille for en række af de største klubber i verden, hvilket omfatter både Real Madrid, Barcelona, AC Milan og Inter.

At han ikke selv spiller, betyder ikke, at han har givet slip på fodboldens verden, da han i dag ejer La Liga-klubben Real Valladolid.