Af: Nicolai Busekist
|
15/09/2023 07:39
Mest læste i dag
Den 30-årige Manchester United har haft svært ved at få tingene til at fungere i de seneste sæsoner.
Da han tirsdag aften blev skiftet ind i anden halvleg af kampen mellem England og Skotland, gjorde han sig også uheldigt bemærket. Her endte han nemlig med at score et selvmål.
I Manchester United har han svært ved at få spilletid, da United-træner Erik Ten Hag har valgt spillere som Lisandro Martinez, Raphael Varane, Victor Lindelof og Luke Shaw over Maguire.
Ikke nok med det, så blev han også hånet af Skotlands fans, hver gang han var i kontakt med bolden i venskabskampen på Hampden Park.
Og nu er det hele blevet for meget for hans mor, Zoe Maguire, som derfor har langet ud efter den behandling, som hendes søn har været udsat for.
"Som en mor er det skammeligt og fuldstændig uacceptabelt at se niveauet af negative og krænkende kommentarer, som min søn modtager fra fans, eksperter og medier. Det gælder for enhver, men især en, der arbejder sokkerne af for klub og landshold," skriver hun ifølge The Sun.
"Jeg var på tilskuerpladserne som sædvanlig. Det er ikke acceptabelt, hvad der er blevet skabt, over ingenting.
"Jeg forstår, at der i fodboldverdenen er op- og nedture samt positive og negative sider, men hvad Harry udsættes for, er gået langt ud over 'fodbold'."
"For mig er det ikke i orden at se ham gå igennem det, han går igennem. Jeg ville nødig skulle se andre forældre eller spillere gå igennem dette i fremtiden. Især ikke de unge drenge og piger, der bryder frem i dag."
"Harry har et stort hjerte, og det er heldigt, at han er mentalt stærk og kan klare det, som andre måske ikke er i stand til. Jeg ønsker ingen denne form for behandling."
Maguire er kun startet inde i otte Premier League-kampe siden starten af sidste sæson.
Han seneste minutter på banen i denne sæson for Manchester United, var i nederlaget til Arsenal kort før landskampspausen.
Ikke nok med det, så har Ten Hag også valgt at fratage ham rollen som kaptajn, hvilket i stedet er blevet overdraget til Bruno Fernandes.
Fodbold
Tennis