Mest læste i dag
Siden Frank Lampard tog over i Everton, har han indført strenge bøder med høje bødetakster.
Frank Lampard forstår hvordan man banker disciplin ind på et hold. Siden han overtog roret i Everton, har han indført strenge bøder, der skal sikre disciplin i truppen.
Ifølge The Sun viste han det allerede ved første træning, da han langede en bøde på omtrent 8.000 kr ud til en spiller, der stoppede en træningsøvelse for at binde sit snørebånd.
Den samme bøde får man, hvis man bare er et sekund for sent på den til en træning eller et holdmøde.
Man får dobbelt så meget i bøde, hvis man så samtidig bliver taget i at være på sin mobil under holdmødet.
Spillere, der nægter at rejse sammen med sine holdkammerater hjem fra en udekamp, kan se frem til en bøde på 44.000 kr. Mens man bliver pålagt en bøde på 17.000 kr, hvis man ikke følger klubbens dresscode.
Ligesom ledelsen var det i Chelsea, er Evertons ledelse store fans af Frank Lampards bødesystem, hvor de både slipper for at udbetale penge og truppen bliver mere moden.
Klubbens bødeliste hænger angiveligt rammet ind i klubbens omklædningsrum, så spillerne aldrig kan være i tvivl.
Derfor er der ingen nåde over for spillerne, der ofte får besked på, at pengene skal ligge på kontoret dagen efter.