Mest læste i dag
At Danmark lørdag tabte til Frankrig, er ikke ensbetydende med, at drømmen om yderligere kvalifikation i VM er slut.
Til trods for, at Danmark måtte tage til takke med et nederlag på 2-1, da de lørdag tørnede sammen med Frankrig, betyder det ikke, at drømmen om VM er slukket.
Selvom det indtil videre kun er blevet til et enkelt point for det danske mandskab, er det nemlig stadig muligt at sikre sig en billet videre til knockout-fasen.
Hvis det skal være muligt at sikre dette, er det dog nødvendigt at de vinder over Australien i deres sidste og afgørende kamp i gruppe D.
Formår de at vinde over Australien, er det nok til at sikre dem en andenplads med fire point, hvorved Australien sendes ned på en tredjeplads.
Skulle det utænkelige ske, at Tunesien ender med at besejre Frankrig, er situationen dog en anden. Det vil nemlig betyde, at de også har sikret sig fire point efter tre kampe.
For at finde ud af, om det ender med at blive Danmark eller Tunesien i en sådan situation, der går videre, skal der kigges på målscoren. Det vil nemlig være det af de to hold, der har den bedste målscore, der kan avancere.
Skal Kasper Hjulmands tropper bringe sig selv i den bedst mulige situation, skal de derfor sørge for at besejre Australien - og skal i samme ombæring sørge for at score mål på samlebånd.
Viser det sig, at både Danmark og Tunesien har samme målscore, vil det være antal scorede mål, der kigger på, hvorefter der kigges på indbyrdes opgør, og til slut bliver de såkaldte Fair Play-point bragt i spil.