Af: Nicolai Busekist
|
12/02/2023 07:58
Mest læste i dag
Mason Greenwood kan være en færdig mand i Manchester United, til trods for, at alle anklager mod ham, er blevet droppet.
I starten af denne måned kom det frem, at alle anklager mod Mason Greenwood er blevet droppet, da flere vidner har valgt at trække sig fra sagen.
Den 21-årige angriber har kontrakt med Manchester United frem til juni 2025. Til trods for dette, kan han være en færdig mand i den engelske klub allerede nu.
Han har ikke været i aktion siden januar 2022, hvor han blev suspenderet af klubben, efter de voldsomme anklager mod ham blev fremsat.
Hvis han ikke får lov til at fortsætte sin karriere på Old Trafford, forventes det, at han vil forsøge at genstarte sin karriere i udlandet.
Konkret skulle han ifølge The Sun have fire muligheder, hvilket omfatter et skifte til en mindre klub i Europa.
Hertil vil han også kunne skifte til en klub i enten MLS eller i Mellemøsten, mens det også har været på tale, at han kan ende med at skifte til den kinesiske liga.
Det er endnu ikke meget, der er blevet meldt ud om sagen. Hidtil har De Røde Djævle blot meddelt, at de vil gennemføre deres egen interne undersøgelse, før de træffer en beslutning.
Fodbold
Tennis