Kasper Dolberg afslører: Det var frustrerende

Af: Nicolai Busekist

|

12/02/2024 17:10

Den danske stjerne har gjort det klart, at det var frustrerende for ham at have en periode, hvor han ikke fik scoret mål.

Mest læste i dag

Det har været længe undervejs, men søndag kunne Kasper Dolberg igen sende en bold i nettet for Anderlecht. Det var første gang i 11 kampe, at den danske stjerne formåede at score et mål.

Dolberg stod for at bringe Anderlecht foran med 2-0 i en kamp mod Charleroi, som endte med en sejr på 3-1. Efter kampen lagde han ikke skjul på, at han var glad for, at han endelig fik sendt en bold i nettet igen.

I denne forbindelse afslørede han også, at det var til stor frustration for ham i den periode, hvor han ikke fik scoret mål. Netop derfor er han glad for, at måltørken nu er ovre.

"Jeg starter hver kamp med samme tanke: Jeg vil gerne score. Og det var frustrerende, at det ikke skete. Jeg burde have gjort det bedre, og det ved jeg, at jeg kan. Derfor var det dejligt at score i dag," siger han til Het Nieuwsblad.

På trods af, at han har været ramt af en måltørke, har han faktisk været en vigtig spiller for den belgiske klub i denne sæson. Inden den dårlige periode, havde den 26-årige dansker scoret en del gange i denne sæson.

Med sit mål mod Charleroi er han nu oppe på at have scoret i alt 11 mål i 24 kampe i den belgiske liga.

Hertil var det også en vigtig sejr for Anderlecht, da de fik lukket lidt af hullet op til Union St. Gilloise, der i skrivende stund indtager 1.-pladsen i den belgiske liga. Der er dog stadig et stykke vej op til toppen, da de nu er otte point efter dem.

Af denne grund kan det også vise sig at blive vigtigt for Anderlecht, at Dolberg bliver ved med at score mål. Uden mål bliver det nemlig svært for den belgiske klub at blive ved med at hente point til kontoen.