Mest læste i dag
Kylian Mbappé er kommet med et stort transfer-hint, efter at have scoret for Paris Saint-Germain.
Kylian Mbappé scorede på et straffespark, efter at være blevet skiftet ind i kampen mod Toulouse. På trods af hans mål, blev det ikke til en sejr for PSG. I stedet måtte de nøjes med et uafgjort resultat.
Den 24-årige kantspiller blev udtaget til holdet af Luis Enrique for første gang, siden han meddelte, at han ikke ville forlænge sin kontrakt.
Den franske stjerne sikrede sig et straffespark blot otte minutter efter at være blevet skiftet ind. Han var i stand til at sende bolden i nettet, ved at sende Guillaume Restes den forkerte vej.
For at fejre sit mål, hoppede Mbappé over et reklamebanner, og løb hen mod klubbens fans. Da han stod foran tilskuerne, råbte han ifølge The Sun følgende: 'Jeg bliver her, jeg bliver her'.
Paris Saint-Germain har ellers gjort et forsøg at sælge Mbappé denne sommer. Det skyldes, at de ikke ønsker at miste ham på en fri transfer næste sommer, hvor hans kontrakt udløber.
Som følge af, at han har nægtet at forlænge sin kontrakt, blev han udelukket fra truppen. Desuden blev hans trøje fjernet fra klubbens butik, da de forsøgte at tvinge ham til at blive i klubben.
Det lyder, at Real Madrid skulle være favoritter til at hente ham. Det kan de potentielt gøre om ti måneder, hvor han kan bringes til Spanien, uden at skulle købe ham fri.
Egentlig havde PSG accepteret et tilbud fra Al-Hilal, men Mbappé afviste et kontrakttilbud fra den saudiarabiske klub, der ville have sikret ham over 100 millioner kroner om ugen.
Mbappés seneste jubelscene skal dog næppe tolkes som, at han har planer om at blive på Parc des Princes på den lange bane.
Ifølge The Times har det dog været på tale, at han kan skrive under på en ny kontrakt med PSG, så den franske storklub kan sælge ham næste sommer.
Tysk BILD skriver derimod, at Real Madrid overvejer at hente ham allerede i år. Efter sigende skulle de være klar til at betale 900 millioner kroner for at hente ham i år.