Mest læste i dag
Landet har bedt om en udskydelse af deres kvalifikationskampe, der ellers skulle spilles fra den 24. marts.
Ukraine har anmodet om en udsættelse af deres VM-kampe mod Skotland efter Ruslands invasion af landet.
De to nationer skulle mødes i Glasgow den 24. marts, hvor vinderen skal spille mod enten Wales eller Østrig, om at sikre sig en plads ved VM i Qatar, der starter i november.
Men mange ukrainske spillere er ude af træning, da fodbold er blevet suspenderet i Ukraine, hvor størstedelen af deres lands internationale trup spiller deres klubfodbold.
Ifølge The Guardian prøver FIFA lige nu at finde en løsning, der gavner alle parter involveret:
"FIFA kan bekræfte, at de har modtaget en anmodning fra det ukrainske fodboldforbund om at udsætte deres kampe, der er planlagt til marts. FIFA er fortsat i regelmæssig kontakt med UEFA og det skotske fodboldforbund for at finde en passende løsning. FIFA udtrykker sin dybeste solidaritet med alle, der er berørt af, hvad der sker i Ukraine," skriver FIFA.
Skotterne forsøger også at hjælpe ukrainerne på vej, da det skotske fodboldforbund skrev til sin ukrainske modpart i denne uge og tilbyder støtte og er villig til at imødekomme ethvert tilbud, der ville tillade kampen at finde sted.
FIFA har siden meldt ud, at der vil komme en løsning på problemet hurtigst muligt, så kampene kan afvikles.
Fodbold
Tennis