Landsholdsspiller melder fra til kamp mod Nordirland: Kasper Hjulmand udtager ikke erstatning
Af: Nicolai Busekist
|
19/11/2023 10:00
Mest læste i dag
Danmark skal mandag i kamp mod Nordirland, hvilket er deres sidste EM-kvalifikationskamp. Det er dog en kamp helt uden betydning, da de allerede har sikret sig en billet til næste års EM.
Efter fredagens kamp mod Slovenien blev det meldt ud, at Christian Nørgaard havde forladt truppen. Det skyldes, at han har karantæne, og derfor ikke kan spille kampen mod Nordirland.
Dette fik landstræner Kasper Hjulmand til at udtage en erstatning i form af Morten Frendrup. Men nu har det vist sig, at han heller ikke er i stand til at spille kamp mandag.
Den 22-årige tidligere Brøndby-spiller havde ellers mulighed for at få sin debut for A-landsholdet, når Danmark mandag spiller mod Nordirland.
Desværre har han været nødt til at melde fra, da han er blevet syg. Derfor slutter han sig ikke til truppen, og det er der heller ikke en anden spiller, der gør. I et opslag på det sociale medie X skriver DBU, at der ikke er blevet udtaget en erstatning.
Morten Frendrup er ikke helt uvant med at spille for det danske landshold. Han står nemlig noteret for 46 ungdomslandskampe, men han har endnu ikke fået sin debut for A-landsholdet. Og det står nu klart, at det heller ikke kommer til at ske på mandag.
Den 22-årige midtbanespiller blev hentet til Genoa i Serie A i januar sidste år. Derfor er han i gang med sin tredje sæson i klubben, hvor han gradvist har fået en større rolle.
I denne sæson har han spillet sig ind som en fast del af startopstillingen. Han står desuden noteret for at have bidraget med fire mål i 14 kampe. En scoring er det dog endnu ikke blevet til i denne sæson.