Af: Nicolai Busekist
|
18/11/2023 11:00
Mest læste i dag
Det er officielt, at Danmark har sikret sig en plads ved EM i Tyskland næste år. Det har ikke været den bedste kvalifikationsrunde for det danske mandskab, men alligevel har de formået at vinde deres gruppe.
Det stod klart fredag aften, hvor de kunne forlade banen i Parken med en sejr på 2-1 over Slovenien. De to danske mål blev scoret af Joakim Mæhle og Thomas Delaney, hvilket altså var nok til at sikre dem tre point.
Efter kampen indrømmede Pierre-Emile Højbjerg, at denne kvalifikationsrunde ikke har været helt uden problemer for dem. Derimod har de i flere kampe haft store problemer på banen, hvilket både spillere og landstræner Kasper Hjulmand har fået kritik for.
Blandt andet førte det til massiv kritik, da de tabte til Kasakhstan. Derudover blev de også ramt af kritik, da de kun med nød og næppe fik sikret sig en sejr mod San Marino, som er det dårligste fodboldhold i verden.
"Nogle gange når et tophold er under pres, viser det sit sande jeg. Det var ikke specielt smukt, men vi viser, hvor meget vi vil det," sagde Højbjerg ifølge B.T.
"Vi er en stor familie, og det er det her, vi kæmper for. Det er kæmpe stort. Jeg har som knægt løbet rundt bag Parken, og det var altid det her, jeg kiggede på. Det er en drengedrøm."
Selvom Danmark har sikret sig en plads ved EM, er kvalifikationsrunden ikke helt slut endnu. Derimod har de en enkelt kamp tilbage, som bliver spillet på mandag. Her skal de møde Nordirland, men udfaldet af denne kamp har ingen betydning.
Fodbold
Tennis