Af: Nicolai Busekist
|
17/11/2023 18:00
Mest læste i dag
Paul Scholes har gjort det klart, at både Bruno Fernandes, Marcus Rashford, Alejandro Garnacho og Antony skal gøre mere for at hjælpe danske Rasmus Højlund.
Den danske angriber har endnu ikke scoret et mål i Premier League, hvilket han har fået kritik for. Scholes mener dog, at der også er andre spillere, der er skyld i dette.
"Fernandes skal spille i 10'er-position mere. Han skal tættere på ham, han skal hjælpe ham, og han skal prøve at finde en form for partnerskab, mens presset er på ham. Han (Højlund, red.) har spillere omkring sig, som ikke sender bolden indover," sagde Scholes til Webby & O'Neill ifølge Manchester Evening News.
"Han ser for mig ud, som om han er en angriber, der vil have indlæg. Han har kloge bevægelser på tværs. Lørdag mod Luton før hans chance havde han virkelig gode bevægelser. Han tjekkede, flyttede sig, og trak ind."
"Du har Marcus Rashford, som bare vil skære inde og skyde, du har Antony til tider, og Garnacho. De forsøger næsten at være målscorende kantspillere - som i øjeblikket ikke scorer mål. Men de laver heller ikke indlæg."
Scholes udtalte sig også om de høje forventninger, der har været til Højlund efter hans skifte.
"Han er en stor og stærk dreng med fart. Han ser ud til, at han har alt for at være angriber i topklasse. Jeg tror, han har bevægelsen til at gøre det. Hn missede en rigtig stor chance i lørdags (mod Luton, red.). Det var i en lidt akavet position for ham, men hvis tingene går din vej, rammer den dig og går ind," sagde han.
"Der er et stort pres på knægten. Man tænker på de hold, Manchester United har haft. De har altid haft tre eller fire angribere, der kan score 25-30 mål."
Fodbold
Tennis