Kasper Hjulmand afslører: Derfor blev han fravalgt

Af: Nicolai Busekist

|

18/11/2023 16:30

Fredag sikrede Danmark sig en billet til EM i Tyskland næste år, men ikke alle fik en lige stor chance for at påvirke resultatet.

Mest læste i dag

På det seneste har Kasper Dolberg spillet rigtig godt i den belgiske liga. Blandt andet kan han bryste sig af at have scoret de seneste syv kampe i træk i ligaen.

Derfor var der også mange, der havde en klar forventning om, at han skulle starte på banen fredag aften. Sådan blev det dog ikke, og det er noget, der har vakt opsigt.

I stedet for at lade Dolberg få en chance fra start, valgte landstræner Kasper Hjulmand en anden løsning. Han besluttede sig i stedet for at starte med en 5-3-2-opstilling, hvor Jonas Wind og Yussuf Poulsen fik de to øverste pladser.

Da han forud for kampen blev spurgt om, hvorfor Dolberg ikke startede på banen, forklarede han det med, at det 'er en lang kamp'.

Han roste også Hjulmand for at være skarp, men at han gerne ville have noget at spille ud med. Derfor har han valgt at starte ham på bænken. Desuden sagde han, at han troede, at Dolberg ville have gode forudsætninger i sidste del af kampen.

"Kasper ser rigtig skarp ud. Jeg vil gerne have, at der er noget at spille ud med. Om det er den ene eller den anden... Jeg er sikker på, at det bliver en ekstremt fysisk kamp til at starte med, og jeg tror, der bliver gået til den," sagde han til TV 2 Sport, og fortsatte:

"Vi kan se på den sidste kamp, vi spiller mod Slovenien, at de går væsentlig ned i den sidste del af kampen, og jeg tror, Kasper har rigtig gode forudsætninger i den sidste del af kampen."