Af: Nicolai Busekist
|
09/12/2023 09:00
Mest læste i dag
Manchester United-legenden Roy Keane var kendt for at være en hård nyser på banen. I dag fungerer han som ekspert, og her lægger han heller ikke fingre imellem. Derimod er han kendt for at sige, hvad han mener.
Dette gør sig især gældende, når snakken falder på Manchester United. Det er en klub, der stadig betyder rigtig meget for ham, og derfor ser han gerne, at de klarer sig bedst muligt.
For nylig har han udtalt sig om den nuværende trup, hvor han ikke havde meget positivt at sige. Tværtimod var han klar til at skille sig af med stort set hele truppen, fordi han ikke mener, at de hører til på Old Trafford.
Én af dem, som Keane ikke mener har en fremtid i klubben, er danske Christian Eriksen. Og hans sæson har da heller ikke været prangende, da han har spillet langt under niveau. Dette har medført, at Keane mener, at han skal sælges i det kommende transfervindue.
Det fortæller afslører i podcasten 'Stick to Football' ifølge Manchester Evening News.
Selvom Eriksen må se i øjnene, at klublegende gerne vil af med ham, er der dog lidt at trøste sig med. Han kan nemlig glæde sig over, at han ikke er den eneste, han gerne vil af med.
Tværtimod mener han også, at både Victor Lindelof, Harry Maguire, Raphael Varane, Diogo Dalot, Jonny Evans, Sofyan Amrabat, Antony, Anthony Martial og Jadon Sancho skal sendes videre.
United befinder sig i skrivende stund på en 6.-plads i Premier League efter deres 2-1-sejr over Chelsea. De har tre point op til de lokale rivaler fra Manchester City på 4.-pladsen.
Fodbold
Tennis