Manchester United tilbudt tidligere Arsenal-spiller i bytte for Jadon Sancho

Af: Nicolai Busekist

|

08/12/2023 17:00

Alt tyder på, at Jadon Sancho er på vej væk fra Manchester United. Han er nemlig unåde hos træner Erik ten Hag.

Mest læste i dag

Kantspiller Jadon Sancho har ikke været i aktion for Manchester United siden august. Det skyldes, at han anklagede Erik ten Hag for at være en løgner, da han ikke udtog ham til en kamp mod Arsenal.

Da han har nægtet at sige undskyld for sin udtalelse, er han blevet sparket af holdet. Derfor har han trænet for sig selv de seneste måneder.

Det har ifølge Metro medført, at han har besluttet sig for at forlade Manchester United. Her skulle tyske Borussia Dortmund have vist interesse for at hente ham tilbage.

Hvad der dog kan sætte en stopper for dette er, at de ikke har råd til at betale Uniteds pris på 50 millioner pund. Desuden lyder det også, at han får en ugeløn på 300.000 pund.

Ifølge Bild har den tyske klub planer om at bruge Uniteds interesse i Donyell Malen, som har en fortid i Arsenal.

Desuden har han også spillet for PSV, da Ten Hag stadig var træner i Ajax. Derfor har han allerede et godt kendskab til ham. Derfor håber Dortmund på, at de kan lade ham indgå i en byttehandel, så de kan hente Sancho retur til klubben.

Vil United ikke være åbne for dette, er det i stedet planen at kræve en pris på omkring 25,7 millioner pund for Malen.

Malen var en del af Ajax' akademi i hele otte år, inden han i 2015 blev hentet til Arsenal. Her fik han dog aldrig sit store gennembrud, og han vendte derfor retur til Holland efter to år. I denne sæson har han bidraget med fire mål i 11 kampe.