Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at Manchester United ikke har gang i en god sæson. Det har ført til massiv kritik af træner Erik ten Hag. På det seneste har der også været forlydender om, at han har mistet opbakningen fra dele af omklædningsrummet.
I deres seneste kamp tørnede de sammen med Newcastle, hvilket endte med et nederlag. Det var deres tiende af slagsen i denne sæson på tværs af alle turneringer. Det er ikke sket for De Røde Djævle, siden de rykkede ned for 50 år siden.
Ifølge The Standard har flere britiske medie rapporteret, at Ten Hag har mistet opbakningen fra op mod halvdelen af truppen. Flere af dem skulle have givet udtryk for deres bekymringer over hans stil, taktik og indkøb.
I alt skrev fire medier om dette, hvilket fik den betydning, at de blev udelukket fra hans pressemøde tirsdag. Her udtalte den hollandske træner sig forud for den kommende kamp mod Chelsea i Premier League.
På dette pressemøde afviste han også rygterne om, at dele af omklædningsrummet ikke længere har tillid til ham. Derimod føler han sig overbevist om, at hans spillere stadig har tillid til ham og hans stil.
"Åh ja. Det er jeg sikker på," sagde han ifølge The Standard.
"Men du kan for eksempel se comebacket mod Brentford, Burnley-kampen, Fulham-kampen. Så hver gang holdet er der, har de vist stor karakter, stor beslutsomhed og modstandsdygtig."
"Så ja, vi holder sammen. Og du kan se, at du ikke kan spille så fantastisk fodbold, som vi gjorde for nylig, hvis der ikke er sammenhold."
I de seneste dage har der også været forlydender om, at Ten Hag risikerer at miste sit job, hvis der ikke rettes op på den dårlige stime.
Fodbold
Tennis