Mason Greenwood har mødtes med holdkammerater

Af: Nicolai Busekist

|

19/02/2023 12:30

Mest læste i dag

Mason Greenwood har mødtes med en række af sine holdkammerater, efter alle anklager mod ham er blevet droppet.

Den 21-årige stjerne er meget ivrig efter at genoplive hans forhold til sine holdkammerater, da han vil gøre et forsøg på at redde sin karriere på Old Trafford.

Til trods for, at alle anklager mod ham, er blevet droppet, har han endnu ikke fået lov til at genoptage sit spil med Manchester United.

Da det tidligere på måneden kom frem, at alle anklager mod ham, blev droppet, blev det af Manchester United meldt ud, at de ville starte en intern undersøgelse af sagen.

"Han har valgt at række ud til nogle af Manchester United-spillerne. Nogle af dem, som han har kendt siden sine dage på akademiet," har en kilde fortalt til The Sun.

"De har mødt ham privat for at høre fra ham, så de kan beslutte sig."

Derudover har han også valgt at tage kontakt til en række andre holdkammerater via de sociale medier. Flere af disse skulle være ældre spillere, der både er gift og har børn, lyder det.

En anden kilde har også udtalt sig til The Sun, og har forklaret, at der er en vis sympati for en spiller, de har kendt i lang tid, og som er blevet erklæret uskyldig juridisk set.

"Der er en grad af sympati for en, der er uskyldig i lovens øjne og en mangeårig holdkammerat," sagde den anden kilde.

"Men spillerne er absolut fokuserede på at holde denne stime kørende."

Derudover er det også blevet afsløret, at Erik ten Hag har talt med Greenwood, men det har dog kun været i form af et telefonopkald.