Mason Greenwoods fremtid er afgjort: Her er beslutningen
Af: Nicolai Busekist
|
18/08/2023 06:27
Mest læste i dag
I lang tid har der været stor tvivl om Mason Greenwoods fremtid. Nu lyder det, at der endelig er blevet truffet en beslutning.
Mason Greenwood forventes at få ophævet sin suspendering, hvilket kan ske allerede i næste uge. Det afslører The Sun.
Den 21-årige angriber har været suspenderet siden januar sidste år, hvor han blev anholdt efter anklager om voldtægt og vold.
Efter at have tilbragt de sidste 18 måneder på sidelinjen, er han igen klar til at vende retur til fodbolden. Og ifølge The Sun skulle ledelsen i Manchester United også være klar til at give ham en ny chance.
En endelig beslutning er dog ikke blevet truffet endnu. Det britiske medie skriver, at det vil ske indenfor de kommende par dage. Det er i sidste ende Uniteds administrerende direktør Richard Arnold, der skal træffe denne beslutning.
Der er dog intet, der tyder på, at der vil blive meldt noget ud i denne uge. Derimod har den engelske klub planer om at vente til efter, at det engelske kvindelandshold har spillet VM-finale mod Spanien, hvilket finder sted på søndag.
"Dette har været en lang og vanskelig proces for alle involverede, men det er ved at være slut. Den interne undersøgelse er slut, og Mason vil sandsynligvis blive genindsat på Old Trafford," fortæller en kilde til The SUn.
"Han har ikke lagt skjul på sit ønske om at vende tilbage til at gøre det, han er bedst til. Han har allerede fået opbakning fra spillerne og træner Erik ten Hag. Han venter bare på grønt lys."
"Klubben vil kommunikere sin beslutning ud. Det sker potentielt allerede tirsdag efter kvindernes VM-finale."
Selvom Manchester United er klar til at give den unge angriber en ny chance, er det ikke sikkert, at han bliver integreret på førsteholdet.
Det står nemlig stadig ikke klart, om han vil blive en del af førsteholdet, eller derimod blive sendt på et lejeophold. Greenwood skulle selv være imod et lejeophold i udlandet, og United ønsker at ikke at leje ham ud til en rivaliserende klub.
En alternativ mulighed, der også er med i overvejelserne er, at han bliver en del af U23-holdet. Her kan han træne og spille, indtil han har et niveau, der kan give ham en plads på førsteholdet igen.