Medie melder ud: Overraskende nyt fra Kasper Schmeichel

Af: Redaktionen

|

28/08/2023 11:09

Sommerens transfervindue nærmer sig sin afslutning, og Kasper Schmeichel står over for situation, som de fleste finder temmelig overraskende.

Mest læste i dag

Trods forventninger om et skifte væk fra den franske klub Nice, tyder det nu på, at Schmeichel vælger at blive og fuldføre sin kontrakt. Den strækker sig over yderligere to år.

Ifølge lokale kilder fra Nice Matin, har Schmeichel haft begrænsede muligheder for at skifte denne sommer. Selvom Chelsea kortvarigt viste sin interesse i den danske målmand, valgte de til sidst at fokusere på at få landet andre spillere.

Derudover har der ikke været konkrete henvendelser på den erfarne målmand. FC København blev nævnt som en potentiel destination, men der er ikke kommet noget konkret ud af flirten.

Nices ledelse er overrasket over den nye udvikling, da de forventede, at Schmeichel ville forlade klubben. Dette ville have frigivet lønmidler, som kunne være blevet anvendt på nye spillere.

Schmeichels beslutning kan dog være påvirket af hans nuværende situation i Nice, hvor han har mistet sin førsteholdsplads til Marcin Bulka. Hvis han ikke formår at generobre sin position, kan det påvirke hans chancer for at deltage i EM næste år, forudsat at Danmark kvalificerer sig.

De næste fem dage vil afgøre, hvad fremtiden bringer for Schmeichel.