Af: Nicolai Busekist
|
24/01/2024 17:03
Mest læste i dag
På det seneste har der været rigtig mange rygter om Victor Osimhen. Den unge Napoli-stjerne har nemlig været rygtet væk fra den italienske storklub.
Han skrev i sommer under på en ny kontrakt med Serie A-klubben, men det betyder tilsyneladende ikke, at han har planer om at blive. I denne kontrakt er der blevet indskrevet en frikøbsklausul, der lyder på cirka 850 millioner kroner.
Derfor har en anden klub mulighed for at købe ham fri af kontrakten, uden at involvere Napoli i forhandlingerne. Og tilsyneladende forventer Osimhen selv, at det bliver tilfældet.
I et nyt interview med CBS Sports har han udtalt, at han har truffet en beslutning om sin fremtid. Derfor har han besluttet sig for, hvor han skal fortsætte sin karriere, når han forlader Napoli.
"Der går rygter om, at jeg skifter til Premier League. Disse ting forventer man, når man er en af de mest eftertragtede angribere," siger Osimhen til CBS Sports.
"Premier League er en af de største ligaer i verden. Lige nu er jeg i Napoli, men jeg har truffet min beslutning. Jeg kender min næste klub."
Han siger også, at han vil spille denne sæson færdig, hvorefter han vil melde noget ud. Derfor tyder det på, at han allerede har truffet en beslutning om at forlade Napoli, når denne sæson er overstået.
Om det betyder, at han har indgået en aftale med en anden klub, vides ikke. Det eneste, der står klart, er, at han selv ved, hvad han vil i fremtiden.
I sidste sæson var en af Napolis vigtigste spillere, der han scorede hele 26 mål i Serie A. I denne sæson har han ikke haft den samme succes. Derfor er det kun blevet til syv mål i 13 kampe.
Fodbold
Tennis