I lang tid har der været stor spekulation om, hvem der kommer til at overtage styringen i FC Midtjylland. Nu har de offentliggjort, at Albert Capellas bliver klubbens nye træner.
Den midtjyske klub har stået uden træner i et stykke tid, men sådan forholder det sig ikke længere. De har nemlig ansat Albert Capellas som ny cheftræner.
Det har klubben offentliggjort på sin hjemmeside onsdag.
På deres hjemmeside skriver de, at de har ansat Albert Capellas som ny træner i klubben, og at han er blevet udstyret med en kontrakt, der løber over tre år.
Som følge af en skidt start på sæsonen, valgte man i FC Midtjylland at vinke farvel til Bo Henriksen i slutningen af juli.
Herefter blev assistenttræner Henrik Jensen gjort til cheftræner, hvilket ikke har været en succes. Nu er der dog kommet en ny mand til klubben, som har overtaget rollen som træner.
Albert Capellas har i en stor del af sin karriere fungeret som assistenttræner. Det er dog en rolle, han har besiddet i store klubber såsom Dortmund og Barcelona, hvor han assistent på Barcelona B.
Mellem 2019 og 2021 var han desuden landstræner for det danske U21-landshold, hvor han blandt andet kvalificerede holdet til EM-slutrunden. Her nåede de frem til kvartfinalen.