Peter Schmeichel langer kraftigt ud efter United-stjerne

Af: Nicolai Busekist

|

28/08/2023 10:46

Peter Schmeichel kunne 'ikke tro sine egne øjne', da han så, hvad der udfoldede sig på banen lørdag eftermiddag.

Mest læste i dag

Lørdag spillede Manchester United mod Nottingham Forest i Premier League. Det endte med en sejr på 3-2 til De Røde Djævle, men de fik bestemt ikke en god start på sæsonen.

United har denne sommer skiftet ud i målet, da David De Gea ikke har fået forlænget sin kontrakt. I stedet har den engelske klub været på indkøb i Inter Milan, hvor de har hentet Andre Onana.

Efter hans skifte til Old Trafford, har hans niveau været svingende. Især i lørdagens kamp mod Forest, gjorde han sig uheldigt bemærket.

Efter blot fem minutter var United bagud med 0-2, og især ved første scoring begik Onana en stor fejl. Han kastede sig nemlig til jorden, inden Taiwo Awoniyi overhovedet havde afsluttet.

Dette har han fået stor kritik for, hvilket han har fået fra flere sider. Og nu har Peter Schmeichel meldt sig ind i koret.

Den danske målmandslegende har selv haft en glorværdig karriere i United, som har budt på stor succes. Derfor tøvede han heller ikke med at rette kritik af den nyindkøbte målmand.

"Jeg kunne ærligt talt ikke tro mine egne øjne ved den første scoring. Så meget gik galt," sagde Schmeichel til Manchester Evening News ifølge B.T.

"Der er så meget plads på dem (Manchester United, red.). Rashford er bagerste mand, og han finder ikke bolden. Og Onana gør det alt for let for Awoniyi."

På trods af, at United kom bagud med 0-2 efter få minutters spil, fik de vendt kampen på hovedet. Derfor fik de tre point med fra opgøret, selvom det ikke lå i kortene, at det ville komme til at ske.

Blandt andet havde Christian Eriksen indflydelse på dette, da han bidrog med en scoring. Det var hans første mål i denne sæson.

Schmeichel nåede selv at spille 398 kampe for Manchester United, inden turen gik videre. I dag bliver han stadig betragtet som en af de bedste målmænd i hele Premier Leagues historie.

I næste weekend skal De Røde Djævle spille mod Arsenal, og er derfor nødt til at hæve niveauet markant, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at tage en sejr og tre point med hjem.