Den danske midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg rygtes væk fra Tottenham denne sommer, og har været kædet sammen med flere klubber.
På det seneste har der været meldinger om, at der er stor interesse for ham i Atletico Madrid. Derfor kan et skifte til La Liga potentielt ligge i kortene for danskeren.
Nu lyder det dog, at det ikke kun er i Spanien, at der er interesse for den 28-årige dansker. Der er også interesse fra en anden klub i Premier League.
Ifølge The Telegraph har Manchester United nemlig et godt øje til ham. Derfor kan han potentielt være den næste dansker, der kan kalde Old Trafford for hans hjemmebane.
Den engelske avis skriver, at United har fået muligheden for at tale med Højbjerg. Dermed tyder det på, at der allerede er dialog mellem klubben og spilleren.
Angiveligt skulle United-træner Erik ten Hag have et ønske om at styrke sin midtbane. Dette skulle han have et ønske om, da han vil have en spiller, der kan aflaste brasilianske Casemiro.
Højbjerg er i denne forbindelse blevet udset som en potentiel kandidat til denne rolle. Dette vil dog kræve, at Tottenham er åbne for at sælge ham til en anden klub i Premier League, og det er ikke sikkert.
Tidligere har der eksempelvis været meldinger om, at Tottenham-formand Daniel Levy var meget imod at sælge Harry Kane til en anden klub i Premier League. Om det også er tilfældet for Højbjerg, er naturligvis svært at sige.
Det kan dog heller ikke udelukkes, at han selv har et ønske om at prøve kræfter med en ny lige. Skulle dette være tilfældet, vil han nok være mere tiltalt af et skifte til Atletico Madrid, end til Manchester United.
Den danske stjerne har været i Tottenham i tre år, men denne sommer kan det være slut. Da transfervinduet lukker inden længe, vil en handel dog skulle være på plads meget snart. Sker det ikke, skal han derimod blive i London.