Premier League-stjerne anholdt og mistænkt for voldtægt
Af: Nicolai Busekist
|
05/07/2022 11:41
Mest læste i dag
En Premier League-stjerne er blevet anholdt, da han er mistænkt for at stå bag en voldtægt.
Der er tale om en spiller i 20'erne, men spilleren er ikke blevet navngivet. Han blev angiveligt anholdt i nat, hvor intet mindre end seks politibiler ankom til hans hus.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo indkaldt til samtale
En kvinde, der også er i 20'erne, har anmeldt et påstået overgreb, og har i denne forbindelse vist politiet billeder af 'blå mærker'.
Kort efter anmeldelsen blev der slået til på spillerens bopæl, hvor han blev anholdt. Kvinden har anklaget ham for at have voldtaget hende under en ferie i Middelhavet.
Stjerne, der ifølge The Sun er en af de bedste spillere på hans hold, blev lagt i håndjern og varetægtsfængslet.
Han blev varetægtsfængslet, da han er mistænkt for at stå bag en voldtægt. Spilleren, der er sidst i 20'erne, har tilbragt mindst 15 timer med at blive afhørt af politiet.
Spilleren havde desuden allerede taget hul på træningen forud for den nye sæson, og skulle i nærmeste fremtid være fløjet til udlandet med sit hold.
Det påståede offer har afsløret, at hun følte sig nødsaget til at flygte fra det femstjernede resort, de var på ferie på, og flyve hjem til sine venner og familie.
Da hun kom hjem, talte hun med politiet, som hun også viste billeder af mærker på hendes krop, der skulle stamme fra overgrebet. Blot få timer efter, at hun havde anmeldt PL-stjernen, blev politiet set ved hans hjem.