PSG vil hente Højlund i byttehandel

Af: Nicolai Busekist

|

23/07/2023 07:00

Mest læste i dag

Paris Saint-Germain har meldt sig ind i kampen om danske Rasmus Højlund, som de håber at kunne hente i en byttehandel.

I de seneste måneder har der været forlydender om, at Manchester United forsøger at hente Rasmus Højlund til Old Trafford.

Efter sigende skulle cheftræner Erik ten Hag være stor fan af den 20-årige angriber, som han er ivrig efter at hente til klubben. Det er dog endnu ikke lykkedes for den engelske klub at nå i mål med dette.

Og nu lyder det, at de kan få endnu sværere ved at få en aftale i stand. Det skyldes, at PSG også har meldt sig ind i kampen om den danske angriber.

I forvejen har de kæmpet meget med at blive enige med Atalanta. Den italienske klub er ganske vist åben for at sælge Højlund, men de og United er ikke enige om prisniveauet.

Ifølge The Sun skulle de have indstillet sig på en pris på 86 millioner pund, hvilket svarer til xxx millioner kroner.

Hidtil har United ikke været villige til at betale denne pris. Angiveligt har de budt flere gange, men har fået alle bud afvist, da deres pris har været for lav.

Ikke nok med det, så kan de ende med at miste den unge dansker til PSG, der også har meldt sig i kampen. Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie er de tilmed klar til at tilbyde et af deres unge talenter i en byttehandel. Den franske storklub håber på, at det kan være med til at overbevise Atalanta om at sælge Højlund til nedsat pris.

Konkret skulle de være klar til at tilbyde Hugo Ekitike i en byttehandel, hvis Atalanta er klar til at sende Højlund den anden vej.

At PSG har meldt sig ind i kampen, kan vise sig at blive et stort problem for United. De er desperate efter at hente en ny angriber, og mister de muligheden for at hente Højlund, må de derfor se i retning af andre alternativer.