Rasmus Højlund er på alles læber: ‘Ikke let’

Af: Jesper Bengtson

|

21/09/2023 15:17

Fodbold
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Danskeren har af flere omgange vist fin figur i sin nye klub.

Mest læste i dag

Det danske stjerneskud er på alles læber i øjeblikket efter at have scoret sit første mål for sin nye klub mod Bayern München i onsdagens Champions League-opgør.

Flere af de engelske medier lægger dog heller ikke skjul på, at det er begejstrede for den 20-årige dansker:

“Han kæmpede med at finde holdkammeraterne i første halvleg, inden han scorede et skrabet mål i sin Champions League-debut for Manchester United. Får bedre aftener i trøjen men hans ivrighed efter at prøve at få indflydelse på kampen var dejlig at se”, lyder konklusionen fra The Sun, der vurderede danskerens indsats til at være 6 ud af 10.

Mere overordnet er der flere medier, der påpeger, at danskeren kan være en del af løsningen på Manchester Uniteds problemer, skriver B.T.

“Måske har de i Højlund fået den lovende, pressende 20-årig angriber, de har brug for lige nu. (...) Han rørte bolden otte gange i første halvleg. Der var et hovedstød, han kunne have sendt mod mål på et fantastisk indlæg fra Diogo Dalot. Men Højlund har også det, Erik ten Hag har savnet – evnen til at presse sin modstander i rummene tæt på mål”, skriver The Guardian og fortsætter:

“Fire minutter inde i anden halvleg scorede han, en rodet og skrabet afslutning fra det helt rigtige sted, da bolden blev sendt sidelæns af Marcus Rashford. Det er gode øjeblikke for en 9'er, de ting der ser lette ud men ikke er det.”

Det er altså ikke gået ubemærket hen, at danskeren har fået en god start i Manchester United. Næste gang den engelske gigant skal i aktion er lørdag aften, hvor de skal besøge Burnley på Turf Moor.