Af: Nicolai Busekist
|
02/04/2024 17:02
Mest læste i dag
Selvom Rasmus Højlund i dag spiller i Manchester United, så betyder det ikke, at han helt har sluppet sin tidligere klub. Tværtimod ser det ud til, at han gerne følger med, når FC København spiller.
Det får man i hvert fald et indtryk af, når man ser den kommentar, som han har efterladt på et opslag.
Her skrev han nemlig, at FCK bør genoverveje, hvorvidt det er tid til at skille sig af med Peter Ankersen. Han stod for at gøre det til 1-0 i kampen mod Brøndby, som dog endte med et nederlag.
Ankersen, der har været fast mand i truppen i mange år, får ikke forlænget sin kontrakt, der udløber til sommer. Han er blevet informeret om, at hans tid i den danske hovedstadsklub nærmer sig enden.
I opgøret mod Brøndby var det dog tydeligt, at han gjorde, hvad han kunne for at bevise, at det ikke er den rette beslutning. Og nu har han også fået opbakning af Højlund.
I en kommentar på Instagram var Højlund meget vokal om, at FCK bør forlænge med Ankersen,
"Ny aftale til Anker," lød det kortfattet fra den unge angriber, der på det seneste har fået bedre gang i målscoringen i United.
Ifølge B.T. var det meget tydeligt, at Højlund ikke var alene om at have denne holdning. Hans kommentar er nemlig blevet 'overdynget af likes' fra andre FCK-fans, der mener, at Ankersen skal have lov til at fortsætte i klubben.
Den 33-årige Ankersen har været i FCK ad flere omgange, men til sommer er det slut. Derfor er han nødt til at se sig om efter en ny klub, hvor han kan fortsætte sin karriere.
Fodbold
Tennis