På trods af, at Rasmus Nissen Kristensen oprindeligt er fra Brande, er det ikke her, han skal bo, når han er hjemme i Danmark. Derimod har han valgt at købe sig en lejlighed i en helt anden by.
Ifølge Ekstra Bladet har den 26-årige AS Roma-spiller købt sig en lejlighed i det centrale Aarhus. Her kan han se frem til at få hele 146 kvadratmeter at boltre sig på, hvilket er fordelt over fem værelser.
Tinglysningen viser, at han har betalt 7,7 millioner kroner for den nye lejlighed.
Den unge forsvarer har haft godt gang i sin fodboldkarriere, siden han forlod FC Midtjylland i 2018. Han er flere gange skiftet klub, hvilket han også gjorde denne sommer.
Blandt andet har han været en tur forbi Ajax, Red Bull Salzburg samt Leeds i Premier League. Han skiftede til den engelske klub sidste år, men hans ophold i klubben har hidtil været et kort ét af slagsen.
Det skyldes, at Leeds ikke formåede at holde sig oppe i Premier League i sidste sæson. Derfor spiller de i Championship i denne sæson, hvilket Rasmus Nissen Kristensen ikke havde nogen interesse i.
Derfor forsøgte han at aktivt at finde sig en anden klub denne sommer, hvilket lykkedes for ham. I dag spiller han nemlig i AS Roma i Serie A, som han er blevet udlejet til.
Hidtil har han fået spilletid i tre ud af fire kampe i Serie A, hvor han kommer til at være det næste år. Den italienske klub har nemlig hentet ham på en etårig lejeaftale.
Medmindre klubben beslutter sig for at købe ham fri efter denne sæson, vil han skulle retur til Leeds, hvor han fortsat har tre år tilbage af sin kontrakt.
Det vides ikke, om han vil foretrække at blive i Italien, eller om han vil retur til England. Formår Leeds ikke at finde deres vej tilbage til Premier League, er det dog ikke usandsynligt, at han vil forsøge at forlade klubben permanent.