Mest læste i dag
Cristiano Ronaldo vil væk fra Manchester United, men den engelske klub har ikke i sinde at give op uden kamp.
Tirsdag har Cristiano Ronaldo været til krisemøde med Erik ten Hag. Den portugisiske stjerne havde sin agent Jorge Mendes med til mødet.
Formålet med mødet var at tale om Ronaldos fremtid. Han skulle nemlig have besluttet sig for, at han vil videre til en ny klub denne sommer.
Han vil nemlig ikke gå glip af Champions League i næste sæson, som United ikke har kvalificeret sig til. Derfor ser han ikke andre muligheder, end at finde en anden klub.
Den engelske klub har dog ikke i sinde at give op uden kamp. Derimod havde de lagt en plan allerede forud for tirsdagens møde.
Ifølge The Sun havde de nemlig indkaldt ingen ringere end Sir Alex Ferguson, da man håber, at klublegenden er i stand til at overbevise Ronaldo om at blive i klubben.
Efter sigende kan det dog blive svært, da han siges at være fast besluttet på at finde sig en ny klub i den nærmeste fremtid.
Det kan dog blive svært for ham at realisere dette. Først og fremmest er der kun ganske få klubber, der rent faktisk har udvist interesse for ham.
Hertil har han kontrakt med Manchester United i yderligere et år, hvorfor de kan tvinge ham til at blive.