Skifte nærmer sig: Thomas Delaney forhandler med FCK
Af: Nicolai Busekist
|
23/10/2022 16:04
Mest læste i dag
Thomas Delaney kan være på vej hjem til Danmark og FCK. Han er nemlig i forhandlinger med den danske hovedstadsklub.
På det seneste har der været forlydender om, at et skifte retur til FCK kan blive en realitet for danske Thomas Delaney.
LÆS OGSÅ: Her er Mark O. Madsens nye modstander
Den 31-årige midtbanespiller er nemlig dalet længere og længere ned i hierarkiet i spanske Sevilla. Derfor skulle han have et ønske om at forlade klubben.
Til trods for, at han sandsynligvis har flere bejler, skulle han være meget interesseret i at vende retur til FCK.
Ifølge den spanske sportsavis Estadio Deportivo har han gjort det klart, at han gerne vil væk allerede i januar.
Ikke nok med det, så skriver Estadio Deportivo også, at der i flere uger har været forhandlinger med FCK. Derfor kan en retur til den danske klub meget vel ligge i kortene for Delaney.
Oprindeligt havde Delaney håbet på, at han ville få mere spilletid, efter Jorge Sampaoli blev hentet ind som afløser for Julen Lopetegui, men sådan er det ikke gået.
Avisen mener derfor at vide, at han har gjort op med sig selv, at han ikke har nogen fremtid i Sevilla. Af denne grund har han informeret klubben om, at han vil væk.
LÆS OGSÅ: Axelsen reagerer efter overraskende exit
Det kræver dog, at FCK kan finde pengene til at hente ham hjem til Superligaen. Han har nemlig to år tilbage af sin kontrakt, og har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på op mod 52 millioner danske kroner.