Mest læste i dag
Rasmus Højlund forventes at være fortid i Atalanta inden længe, da Manchester United føler sig sikre på at få en aftale i stand.
Manchester United er ikke længere i tvivl om, at de vil få en aftale i stand med Atalanta om købet af Rasmus Højlund.
Det skriver The Sun.
Det britiske medie skriver også, at de forventer at have i truppen, inden de tager hul på den kommende sæson. Derfor kan han potentielt få spilletid allerede i sæsonens første kamp mod Wolves.
Angiveligt har der i denne uge været fremskridt i forhandlingerne mellem de to klubber. Dette skulle have medført, at en aftale med en værdi på 60 millioner pund skulle nærme sig. Det svarer til mere end 520 millioner kroner.
Bliver den 20-årig angriber solgt for dette beløb, vil han blive den dyreste danske fodboldspiller i historien. Det er i skrivende stund en rekord, som forsvarer Joachim Andersen er indehaver af.
Selvom United føler sig overbevist om, at en aftale kommer på plads, er der fortsat konkurrence fra andre klubber.
Blandt andet kunne The Athletic tidligere på ugen melde, at Paris Saint-Germain også har afgivet et bud på stjernen. Efter sigende har de budt 42,6 millioner pund på den unge angriber, hvilket svarer til 370 millioner kroner.
United har allerede været i gang med at købe ind denne sommer, da de har hentet den tidligere Chelsea-spiller Mason Mount samt målmand Andre Onana.
Det betyder, at de har brugt en stor del af deres samlede budget på 120 millioner pund () denne sommer. Bruger de mere end dette, kommer de i problemer med Financial Fair Play-reglerne.
Det er ensbetydende med, at et køb af Højlund vil betyde, at de også er nødt til at sælge ud. Her har der blandt andet være rygter om, at både Fred, Harry Maguire, Scott McTominay, Eric Bailly, Anthony Martial og Donny van der Beek kan blive solgt.
United-træner Erik ten Hag mener, at det er bidende nødvendigt at hente en ny angriber denne sommer. Derfor er han ivrig efter at lukke en aftale med Atalanta.