Tabte kampen om Højlund: PSG henter anden angriber for 600 millioner
Af: Nicolai Busekist
|
07/08/2023 06:30
Mest læste i dag
Paris Saint-Germain var med i kampen om Rasmus Højlund, der lørdag blev præsenteret som ny spiller i Manchester United.
Hele sommeren har der været rygter om Rasmus Højlunds fremtid. Den unge angriber blevet kædet sammen med flere klubber, hvoraf Paris Saint-Germain var en af dem.
Den franske klub afgav tilmed et bud på den 20-årige dansker, som dog blev afvist af Atalanta.
Efter det afviste bud, valgte de at trække deres interesse tilbage, for i stedet at rette det med Goncalo Ramos fra Benfica.
I de seneste uger har der været forhandlinger mellem Benfica og PSG, som nu er endt med en aftale. Det betyder, at Ramos inden længe vil være ny spiller på Parc des Princes.
Det melder den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, der har givet sit famøse 'here we go' til handlen.
Ifølge journalisten er der blevet indgået en mundtlig aftale om en pris på 80 millioner euro, hvilket svarer til cirka 600 millioner kroner. Dokumenterne bliver nu udarbejdet, og vil derefter blive underskrevet.
Det er ikke hele beløbet, der skal betales med det samme. Derimod vil den franske klub kun skulle punge ud med 65 millioner euro, hvilket svarer til omtrent 480 millioner kroner.
Det resterende beløb er indskrevet i aftalen i form af bonusser. Dette beløb kan derfor blive udløst på sigt.
I og med, at den franske klub er presset med hensyn til Financial Fair Play-reglerne, bliver han ikke købt denne sommer. Derimod er der indgået en lejeaftale med en obligatorisk købsoption til næste sommer.
Inden der kan blive skrevet under på aftalen, skal Ramos først bestå sit lægetjek.
Det har han endnu ikke gjort, men ifølge Romano vil det blive udført i løbet af denne uge. Når tjekket er overstået, bliver der skrevet under, og umiddelbart derefter vil han blive præsenteret som ny spiller i PSG.