I denne forbindelse har de været ude at hente en profil, der ikke er en del af deres tidligere hold. Derimod har de indgået en aftale med en tidligere landsholdsspiller, som fra næste sæson kommer til at indgå i deres dækning.
Den danske tv-kanal indgået en aftale med den 26-årige Nicoline Sørensen. Hun har gennem flere år været en af de største danske profiler, men sidste år besluttede hun sig for at indstille sin karriere som aktiv spiller.
"Jeg var blevet træt af livet som fodboldspiller, men har siden fundet ud af, at jeg stadig elsker fodbold og rigtig godt kan lide at tale om det. Så det krævede ikke lang betænkningstid, da TV 2 tilbød mig jobbet som fodboldekspert," siger Nicoline Sørensen i en pressemeddelelse.
"Fodbold er min hjemmebane. Jeg har de faglige kvaliteter og kompetencer og glæder mig til at bidrage til fodbolddebatten med mine analyser."
Hun starter i sin nye rolle som fodboldekspert den 1. juli. På dette tidspunkt er hun også færdig med sin uddannelse som diplomingeniør.
Selvom hun først officielt kommer til at indtræde i rollen fra 1. juli, kommer man alligevel til at se hende på skærmen i løbet af foråret. Ydermere er det også planen, at hun kommer til at spille en rolle, når det kommer til dækningen af EM-slutrunden i Tyskland.
I løbet af karrieren, nåede den 26-årige tidligere fodboldspiller at være på kontrakt i både FC Rosengård, Linköpings FC, Brøndby IF og Everton. Desuden spillede hun også i alt 54 kampe for det danske landshold.