Mest læste i dag
Tottenham har afvist endnu et bud på Harry Kane, hvilket har skabt tvivl om et skifte denne sommer.
Bayern München har afgivet sit 'endelige bud' på Harry Kane, hvilket er blevet afvist af Tottenham.
Det skriver The Sun.
Den tyske storklub mødtes med Tottenham-formand Daniel Levy i London i sidste uge. Her afgav de et bud på 740 millioner kroner plus yderligere 150 millioner kroner i bonusser.
Selvom der er tale om et stort bud, er det ikke nok for Tottenham. Derfor har Premier League-klubben besluttet at afvise buddet.
Dette har medført, at der nu er usikkerhed om, hvorvidt de to klubber vil fortsætte forhandlingerne.
Mandag aften har ledelsen i Bayern holdt et møde, hvor det blev diskuteret, om de skulle vende retur med et forbedret bud. Hvorvidt de beslutter sig for at gøre dette, vides endnu ikke.
Bundesliga-klubben håbede på at have en aftale i stand inden søndag, og har advaret Tottenham om, at det seneste bud kan have været deres sidste.
30-årige Kane er trådt ind i det sidste år af hans kontrakt. Han har ikke vist tegn på, at han er villig til at underskrive en ny kontrakt, hvorfor der stadig er tvivl om hans fremtid.
Hvis Tottenham ikke får endnu et bud på Kane, som de kan være tilfreds med, kan han forlade klubben gratis næste år. Dermed kan den engelske klub gå glip af en stor pose penge.
Allerede i januar har han mulighed for at indgå en forhåndsaftale med en udenlandsk klub. Derfor kan han om et halvt år forpligte sin fremtid til den tyske klub.