Tottenham-træner langer ud efter Bayern grundet Kane-jagt
Af: Nicolai Busekist
|
07/08/2023 06:18
Mest læste i dag
Tottenham-træner Ange Postecoglou har langet ud efter Bayern München for deres jagt på Harry Kane denne sommer.
Harry Kane har på det seneste været rygtet væk fra Tottenham, hvor han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt. Flere medier har meldt, at han skulle nærme sig et skifte til Bayern München.
Nu har Tottenham-træner Ange Postecoglou langet ud efter Bundesliga-klubben, efter Kane scorede fire mål i Spurs' kamp mod Shakhtar Donetsk.
"Vi ved, at der er én deadline, og det er slutningen af transfervinduet," sagde Postecoglou ifølge Sky Sports.
"Ud over det er jeg i åben dialog med Harry og med klubben på regelmæssig basis. Jeg har sagt til dem, at hvis status quo ændrer sig, så skal de informere mig."
"Jeg behøver ikke at vide noget om, hvad der kommer og går derimellem. Jeg vil bare beskæftige mig med det, der er foran mig. For uanset resultatet af det, bygger jeg et hold her. Jeg kan ikke vente på en beslutning, før jeg kan komme i gang."
"Vi har ikke tid til det. Jeg arbejder med det, der er foran mig. Du så i dag, at Harry bestemt er investeret i det, vi laver. Og vi bliver ved med at gøre det, medmindre der er ændringer."
Bayern har været meget åbne omkring deres ønske om at hente Kane. Både præsident Herbert Hainer og ærespræsident Uli Hoeness har talt åbent om det i medierne i den seneste måneds tid.
"Det er op til Bayern at beslutte. Hvis det er den måde, de vil opføre sig på, er det ikke op til mig at vurdere det," sagde Postecoglou
"Det påvirker mig ikke. Jeg sidder der ikke til daglig og bekymrer mig om, hvad andre klubber laver. Hvad der er faktuelt lige nu, er, at han er en spiller med kontrakt i vores klub."
"Jeg ville bestemt ikke tale om spillere med kontrakt i andre fodboldklubber. Men jeg er ikke hos Bayern, så de kan gøre, som de vil."