Mest læste i dag
Det var tragiske scener, der udspillede sig under kampen, hvor flere døde og mange blev såret.
Africa Cup of Nations-kampen mellem Cameroun og østaten Comorerne, har fået et sørgeligt efterspil.
Inden og under kampen var der i alt seks personer, der blev trampet ihjel. Der er yderligere 40 personer, der er blev såret under kaosset, hvor flere har fået alvorlige kvæstelser.
Episoden udspillede sig efter, at flere prøvede at tvinge sig adgang til kampen på stadionet. Stadionet har en kapacitet på 60.000, men på grund af coronarestriktioner måtte der kun være 80% af kapaciteten.
Ifølge Sky Sports var der flere end 50.000, der prøvede at komme ind og se kampen. Det resulterede i de kaotiske scener, der kostede seks personer livet og endnu flere blev såret.
Det afrikanske fodboldforbund er blevet gjort opmærksom på den tragiske sag, og efterforsker nu hvordan episoden opstod:
"CAF undersøger i øjeblikket situationen og forsøger at få flere detaljer om, hvad der skete. Vi er i konstant kommunikation med Camerouns regering og den lokale organisationskomité."
"I aftes sendte CAF-præsidenten Dr. Patrice Motsepe generalsekretæren, Veron Mosengo-Omba ud for at besøge tilhængerne på hospitalet i Yaoundé," skriver forbundet i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Cykelstjerne kørt på hospitalet
Cameroun vandt ottendedelsfinalen over den lille østat Comorerne med 2-1. Cameroun skal nu op i mod Gambia i kvartfinalen.