Formel 1 overvejer at udelukke kører

01/03/2022 09:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Rudy Carezzevoli/Getty Images

Mest læste i dag

Formel 1-chefer vil kigge på kørerens fremtid i Formel 1 på et hastemøde.

Nikita Mazepin står muligvis overfor en hård skæbne, efter Ruslands invasion af Ukraine. Han risikerer nemlig at blive smidt ud af Formel 1.

Nikita Mazepins fremtid i Formel 1 vil blive diskuteret af Formel 1-cheferne senere i dag tirsdag, hvor FIA har indkaldt til et hastemøde.

Der er også blevet indkaldt til et møde i World Motor Sport Council, for at diskutere den russiske invasion af Ukraine og den effekt, den har på sport rundt om i verden.

Og her skulle Nikita Mazepins navn stå øverst på listen over emner, der skal diskuteres.

Udover det vil der på mødet også blive snakket om krisen i Ukraine, og hvad man skal gøre fremadrettet:

"Et ekstraordinært møde i World Motor Sport Council vil blive holdt for at diskutere spørgsmål vedrørende den igangværende krise i Ukraine. Yderligere opdateringer vil blive givet efter mødet," sagde en talsperson fra FIA ifølge Mirror

Hastemødet kommer efter, at præsidenten for Ukraines Automobilforbund, Leonid Kostyuchenko, har krævet, at FIA forbyder alle russiske og hviderussiske kørere fra at konkurrere uden for deres egne lande.

Hvis en sådan anmodning blev imødekommet, vil Mazepin ikke være i stand til at deltage i Formel 1 i 2022, da F1-cheferne allerede har bekræftet, at Ruslands Grand Prix ikke bliver kørt.

Russiske Mazepin er ellers på kontrakt med Haas, der gælder sæsonen ud. Men det er ikke sikkert, at han får lov til at køre i sæsonen.