Af: Nicolai Busekist
|
06/08/2022 09:53
Mest læste i dag
Michael Schumachers helbred er fortsat et mysterium. Det hævdes, at han har gennemgået en 'hemmelig', banebrydende behandling.
Den tidligere Ferrari- og Mercedes-kører siges at få lægehjælp, der koster op mod en millioner danske kroner om ugen, da hans familie fortsat håber, at han kan komme sig efter den forfærdelige ulykke. Det skriver The Sun.
Schumachers helbred har været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, siden han pådrog sig en katastrofal hjerneskade, mens han stod på ski i 2013.
Men det er blevet rapporteret, at Formel 1-legenden har et hold bestående af 15 sygeplejersker og læger, der giver ham pleje døgnet rundt.
Den 53-årige blev lagt i kunstig koma i næsten seks måneder efter ulykken, der skete, da han var ude på pisterne med sin søn Mick, der i dag kører for Formel 1-holdet Haas.
Det er også tidligere blevet rapporteret, at han kort tid efter den forfærdelige ulykke, blev opereret, da der skulle fjernes blodpropper fra hans hjerne.
I juni 2014 blev han dog udskrevet fra hospitalet, og siden da har han fået behandling i familiens hjem, der ligger i nærheden af Genèvesøen i Schweiz.
Fem år senere kom det frem, at Schumacher skulle gennemgå en banebrydende stamcelleterapi i et forsøg på at regenerere og genopbygge hans nervesystem.
Fodbold
Tennis