Af: Nicolai Busekist
|
20/06/2024 16:48
Mest læste i dag
Max Verstappen og Charles Leclerc er blandt de mest succesfulde Formel 1-kørere i det nuværende felt. Gennem årene har der også været flere episoder med spændende kampe mellem dem.
Desværre har der endnu ikke været en decideret titelkamp mellem Leclerc og Verstappen, da Red Bull ganske enkelt har været for dominerende. Men i denne sæson kan der være en mulighed for det, hvis Ferrari formår at udvikle deres bil i den rigtige retning.
Da han i et interview med mediet La Stampa blev bedt om at beskrive Verstappen med ét ord, faldt han valg på 'aggressiv'. Det skyldes, at den hollandske kører aldrig tøver med at gå efter en åbning, hvis han ser en.
"Aggressiv. Han er meget sådan: 'Hvis der er plads, kører jeg derhen'," sagde han.
Han blev også bedt om at beskrive sig selv som racerkører, og her var det ikke aggressivitet, han lagde vægt på.
"Jeg er også hurtig. Og intuitiv. I visse øjeblikke kører jeg meget med intuition - især i kvalifikationer. Det er noget, der karakteriserer mig," sagde han.
"Jeg går i seng og vågner hver morgen med den tanke om at vinde. Anden- og tredjepladser interesserer mig ikke, men jeg sammenligner mig ikke med andre. Jeg gjorde det før i tiden, men så indså jeg, at det bedste er at fokusere på dig selv og arbejde på de ting, der ikke går godt. Det gør jeg altid."
Leclerc er - sammen med Lando Norris - blev udpeget som en seriøs kandidat til at blive fremtidig verdensmester. Verstappen har endda selv peget på de to rivaler som potentielle udfordrere til titlen.
Og selvom Leclerc ikke kan svare på, hvornår han vinder sit første verdensmesterskab, er han positiv. Han slog fast, at 'ingen har forbedret sig så meget' som Ferrari over de sidste syv til otte måneder.
Fodbold
Tennis